Nu hvor sneen er smeltet, slår det mig igen, hvor meget mos jeg har i haven. Fordi der er så mange træer, er der meget lidt eller ingen sol nogle steder. Det samme træ drikker også al fugten op, min havesygdom er “tør skygge”.
Der er ikke mange planter, der kan leve med det, og jeg vil ikke leve med nogen af dem. Liljekonval er fint, hvilket er rart. Tranernes næb klarer også mine forhold, det samme gør Epimedium, eller fe-blomsten, som også holder sig grøn om vinteren.
Men det, den bedst kan lide, er mos. Den har konkurreret med græsset mange steder. Jeg synes ikke, det er sådan en katastrofe, mos er jo også grønt, og du behøver ikke skære.
Men det stiger også i grænsen, og jeg synes, det er mindre. Jeg kan godt lide det “løse” mos, som fugle bruger til deres reder. Dejligt, men lad dem så tage alt og ikke lave et eneste rod ud af det. Jeg synes, det værste er moset, der danner en hård kage, der gør livet umuligt for alle andre planter. Den eneste kur er at fjerne hele laget. besvær!
I efteråret var jeg til havedagene i Beervelde og jeg så mos i krukker! Det ser meget flot ud, så frisk grønt og blødt, meget kælent. Jeg har tænkt mig at kigge på mossorter, for denne vil jeg rigtig gerne have!